fbpx

MÅLMANDSTRÆNING

For klubber og private

Professional målmandstræning

“Målmanden er måske den vigtigste spiller på holdet” 

Han/hun er i hvert fald så vigtig, og positionen er så anderledes fra markspillerens, at det kræver ekstra viden som træner og helt anderledes træning for målmanden. Den viden kan man få ved at uddanne en eller flere personer i klubben til at varetage opgaverne.

Fodboldinspirator tilbyder professionel målmandstræning til klubber og enkeltpersoner, der gerne vil have ekstra, mere målrettet træning til målmændene.

“Kan man ikke bare bruge assistenten eller en forældre?”, tænker du måske? Og jo, det kan man sådan set sagtens, men det kan have kedelige konsekvenser for målmandens udvikling og talent, da det er afgørende at træne målmandsspillets unikke elementer så tidligt og ofte som muligt.

Specifiktræning

En målmand skal specifiktrænes. Der skal nørdes, rettes og snakke ligeså meget, som der skal afsluttes og reddes i træningerne. Træningen skal være forberedt, tilrettelagt og udført så den enkelte målmand får mest muligt ud af det. Man skal holde tungen lige i munden for at holde fokus på den enkelte keepers udvikling i hver eneste træning.

Dermed ikke sagt at, der ikke kan være træninger, hvor man kan vælge et bredere fokus, men jeg har desværre set alt for mange træne med ét fokus – det kunne være noget så simpelt som gribeteknisk, men øvelsen starter med at målmanden skal hoppe, rulle eller lave andre bevægelser inden de skal gribe bolden. I min optik er dette en forkert måde at gribe det an på.

Derfor bør svaret på spørgsmålet, om man ikke bare kan bruge en assistent eller forælder, være nej. Hvis man ønsker at udvikle sine målmænd kræver det en målrettet indsats og uddannede trænere.

 Målmandstræning igennem Fodboldinspirator

Fodboldinspirator tilbyder teknisk og taktisk træning af målmanden.

Den tekniske del vil foregå på den klassiske træningstilgang, med masser af gentagelser og automatismer  med inspiration fra både dansk, spansk og baltisk målmandstræning.

Den taktiske del vil foregå alene og samarbejde med trænerteamet og måske sammen med bagkæden og vil koncentrere sig om igangsætninger, placeringer og relationelle aftaler mellem målmanden og forsvaret. Dette kan ske gennem kampobservation eller i forbindelse med den almindelige holdtræning.

Se hvordan en øvelser med fokus på relationelle aftaler kan trænes.

 

Målmandstræning med Anders Larsen fra Lyngby Boldklub 1. division

“Hvis jeg skal sætte nogle ord på målmandstræningen syntes jeg den var intens og god i den forstand at der var god variation i øvelserne fra målmandstræning til målmandstræning uden, at vi mistede fokus.”  Andreas Larsen – Lyngby Boldklub

.

 

Kontakt os

Skriv eller ring

msh@fodboldinspirator.dk

Telefonnummer til fodboldinspirator53 30 51 44