fbpx

FODBOLDINSPIRATOR BLOG

Det handler om fodboldtræning

Lidt fra historien

jan 13, 2019 | 0 Kommentarer

INTERVIEW MED MICHAEL SKJOLD

 

Store armbevægelser, men ikke bange for at tage ansvar

Når der står 2-2 i dommerens overtid, og dommeren fløjter straffespark til hjemmeholdet Elite 3000 i en kamp, de bare skal vinde, hvis de vil undgå at rykke ud af Kvalifikationsrækken og måske lukke og slukke elitebutikken, hvem tager da initiativ til at sparke? Michael Skjold, selvfølgelig. Mens holdkammerater og stadionpublikum er lammet af nerver, viser Elite 3000’s målmand straks med sit kropssprog, at det her straffe, det skal han nok tage sig af. Og mens alle på stadion holder vejret, skyder han bolden i mål og sikrer dermed sit hold den nødvendige sejr og overlevelse i rækken. Det er nogenlunde sådan, han er, Michael Skjold: Han har store armbevægelser, men han er f… ikke bange for at tage ansvar!

 

Målmand med betænkeligheder

Michael Skjold er født og opvokset i Helsingør. Da han var fem år gammel, knyttede han snørebåndene i sine fodboldstøvler og tog til træning i HIF for første gang. I HIF startede han som angriber og nåede både at spille midt-midt og venstre back, inden han ved et tilfælde blev placeret i målet. Det skete, da han var med drengeholdet i Birkerød for at spille turneringskamp, og holdets målmand blev skadet.

– Andenmålmanden var syg, og så spurgte vores træner mig, om ikke jeg ville stå på mål. Vi tabte 7-0, men træneren syntes, at det gik meget godt, og jeg har stået på mål lige siden.

Michael Skjold definerer en god målmand som én, der kan finde ro i sig selv, således at han også kan være god i modgang:

– En god målmand er én, der kan bære at være halvdelen af holdet eller mere, en slags skjult leder, for det er ikke ham, der stormer frem på banen, men det er ham, der holder hovedet intakt og sørger for, at der er balance på holdet. Og så er det vel ham, der redder, når der kommer skud på mål!

Dét, at han nåede at spille så mange år i marken, har dog betydet, at det ikke altid har været lige indlysende for Skjold, at han skulle vogte målet.

– Jeg har faktisk haft år, hvor jeg har haft svært ved at acceptere, at jeg var målmand, fordi det var for kedeligt. Det var blandt andet derfor, jeg tog til Frem og stoppede midt i sæsonen for at spille markspiller på andetholdet.

I dag har han dog affundet sig med, at han ikke kan træde ud af målet, hvis han samtidig vil spille fodbold på et rimeligt niveau:

– I dag har jeg accepteret, at jeg er målmand, for hvis jeg skal have et nogenlunde niveau, skal jeg stå på mål. Så det fortsætter jeg med i de sidste år af min karriere.

Det er i Helsingør, mit hjerte ligger

Skjold kom ved sæsonens begyndelse tilbage til Helsingør efter et alternativt år i Frem. Selv om han bor og studerer i København, har han altså valgt at køre til Helsingør for at spille fodbold fire-fem gange om ugen, frem for at spille i én af de mange københavnerklubber. Skjold forklarer selv sin prioritering således:

– Det er her i Helsingør, mit hjerte ligger. Det er den eneste grund, for der er ikke mange af de samme spillere, når man ser tilbage på det hold, jeg forlod, og sammenligner med det her.

Det meste af sæsonen har han været konstitueret anfører på Elite 3000’s hold, da Søren Schaarup, der plejer at bære anførerbindet, har været ustabil i sin træning på grund af skader og arbejde.

– Jeg ved ikke, om jeg er en god anfører, for jeg er den samme type, om jeg har anførerbindet eller ej. Jeg råber og skriger og prøver at få det bedste frem i mig selv og mine holdkammerater.

Anførerposten er dog en tillidspost, som Skjold har udfyldt efter bedste evne. Han har i alle henseender i Elite 3000, Fodbolds opstartsperiode været spillernes talsmand over for klubbens ledelse, hvilket resulterede i, at han i oktober måned blev valgt ind i bestyrelsen ved klubbens første ordinære generalforsamling.

– Jeg har tit overvejet at involvere mig i bestyrelsesarbejde, uden at det rigtigt er blevet til noget, så da jeg fik tilbuddet, var jeg ikke så meget i tvivl. Det kunne jo være, at man kunne få noget mere indflydelse end bare som almindelig spiller!

Skjold opfatter nemlig dét at have indflydelse på klubbens nutid og fremtid som et privilegium:

– Indflydelse er ikke vigtig, hvis man er ligeglad, men jeg synes, det er rart at kunne være med til at træffe beslutninger om sin klub, så alting ikke bare flyver hen over hovedet på én.

 

Skjold bag facaden

Hvad er efter din overbevisning det vigtigste i livet?

At have det godt med sig selv og med sine omgivelser og at udrette noget, så man bagefter bliver husket både af sin familie og af andre.

Og i det perspektiv: Hvad tilfører fodbolden så dit liv?

En hel del! Den tilfører en balance i mit liv, gennem fodbolden har jeg mulighed for at komme af med nogle aggressioner. Når jeg ikke spiller fodbold, oplever jeg sådan en indestængt vrede, og det går ud over mit hjemmeliv, så jeg bliver faktisk beordret ud at spille fodbold.

Hvad kan gøre dig rigtig sur?

Jeg er aldrig rigtig sur, men der er mange ting, der kan gøre mig ked af det og børnefornærmet. For eksempel hvis man bliver uretfærdigt behandlet eller ikke bliver respekteret for det arbejde, man ligger for dagen.

Og hvad kan gøre dig blød om hjertet?

Det kan min kæreste… Og hvis jeg bliver engageret i noget i min dagligdag, det behøver ikke være det store, men hvis jeg for eksempel ser noget i Nyhederne, at der er nogen, der gør noget for, at andre kan have det godt, så kan jeg også godt blive blød om hjertet.

Bragt i Helsingør Dagblad Nov/Dec 2015

 

Om Fodboldinspirator

Fodboldinspirator er ejet af Michael Skjold Hansen. Sammen med et højt kvalificeret trænerteam hjælper han klubber og private som ekstern træner.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Andre blogindlæg som kunne være noget for dig.

MÅLMANDSTRÆNING
Kompetencetræning for keepere
KOMPETENCETRÆNING
Kompetencetræning for spillere
FODBOLDSKOLER
Fodboldskoler: Læring eller pasning?
Vil du have nye blogindlæg direkte i din inbox?
Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Kontakt os

Skriv eller ring

msh@fodboldinspirator.dk

Telefonnummer til fodboldinspirator53 30 51 44

 

På Kvindernes kampdag annoncerede DBU, at man ville kæmpe for at få flere kvinder på grønsværen.

Fodbold skal være den største sportsgren for piger og kvinder, og målet er at nå fra de 65.000 piger og kvinder, der i dag spiller klubfodbold, til intet mindre end 130.000 i 2025.
Og hvilken glimrende idé, hvis du spørger mig!

Efter adskillige trænergerninger i såvel kvindefodbold som i herrefodbold har jeg set, at piger og kvinder kan være mindst lige så opsatte på at træne hårdt og udvikle sig – og på at vinde fodboldkampe. Så selvfølgelig skal flere piger have lyst til at spille fodbold, og mindst lige så vigtigt, skal vi blive dygtigere til at holde på de piger og kvinder, der allerede spiller fodbold.

De skal blive ved med at elske det. Alt for mange falder fra på et for tidligt tidspunkt både på bredde- og eliteniveau, og blandt andet derfor har DBU søsat projektet Pigernes Stemme, hvor man spørger 100 piger, hvad der skal til for, at de har lyst til at spille fodbold – og til at blive ved med det.

DBU har allerede fået svar, der ifølge dem selv ”kalder på handling”. Men kvindefodbold har i mange år kaldt på handling, og indtil nu har det desværre kun været halvsuccesfulde tiltag, som er blevet gennemført. Senest med en overambitiøs licens, som kvindeklubberne ikke kunne løfte, og som krævede en umenneskelig indsat af de mange ildsjæle, der findes i sporten.

Så nu er spørgsmål: Hvordan vil DBU løfte opgaven? Hvilken plan har DBU, hvis det viser sig at medlemstallet ikke er steget med den procentdel, som først beregnet, når vi skriver 2020?
Pigerne i projektet serverer nøglen til flere piger i kvindefodbold til DBU, men vil de dreje nøglen om og åbne døren. Vil de satse og se, hvad der gemmer sig på den anden side?
På den anden side gemmer der sig et hav af uforløst potentiale, og hvis man griber det rigtigt an, tror jeg, det kan blive en solskinshistorie af de større. DBU skal først og fremmest have et endnu tættere samarbejde med klubberne.

På nuværende tidspunkt findes der for mange dygtige breddetrænere, som higer efter mere uddannelse og sparring. Både grunduddannelse og efteruddannelse. Her kunne et tiltag være at oprette flere træneruddannelser, der enten er gratis eller har meget lave omkostninger, så klubberne eller trænerne selv har råd til at prioritere uddannelse og derigennem kan højne niveauet.

Klubberne skal naturligvis også være interesserede i at samarbejde med DBU, men hvorfor skulle de ikke være det? Lige nu er holdenes trænere alene om at løfte niveauet? og får ingen hjælp fra DBU eller klubben.

Jeg har af flere omgange fået henvendelser fra pigetrænere i søgen om hjælp i form af et supervisionsforløb, inspirationstræning eller begge dele. Dette har ført til et løft hos både træneren samt spillertruppen. Alle har fået ny energi og har fået fornyet lyst til fodbold, læring og udvikling.

”Livet er for kort til kvindefodbold”

Det credo lever desværre stadig i bedste velgående i alt for mange klubber, og det er altødelæggende for kvindefodbolden. I min optik bør man ikke sammenligne herrefodbold og kvindefodbold, ligesom man ikke bør sammenligne mænd og kvinder og deres fysiske formåen. Igennem det seneste årti har kvindernes landshold og de kvindelige danske tophold skabt flere resultater i europæisk sammenhæng, end herrerne har. Så lad os nu begynde at se kvindefodbold som en selvstændig sportsgren, der ikke hele tiden skal sammenlignes med en sportsgren, der altid har haft nogle andre fysiske og ikke mindst økonomiske vilkår.
DBU skal arbejde sammen med klubberne om pigefodbold

For ikke at tale om det miljø kvinderne begår sig i modsætning til herrerne. Der findes en lang række dygtige trænere, ledere og ildsjæle, som har tilbragt adskillige succesfulde år i kvindefodbold, og som ved, hvad det kræver at begå sig i det verden. Og som ved, hvad der skal til for at løfte den op på internationalt niveau. Dem skal DBU læne sig op ad. DBU skal stole på deres erfaring, og klubberne skal begynde at lade sig inspirere af de klubber, der har løsrevet sig fra moderklubben og er blevet selvstændige kvindeklubber, såsom Fortuna Hjørring, Hillerød GI og senest OBQ. Kvindeklubberne skal ikke længere acceptere at stå i skyggen af herreklubberne, men styre i en mere selvstændig retning, så pigerne og kvinderne allerede fra de første ungdomsår føler, de bliver taget alvorligt, bliver trænet af kompetente trænere, har gode faciliteter lige fra bane til omklædningsrum og tøj.
Jeg håber med dette debatoplæg at skabe et yderligere fokus på en sport, der i den grad trænger til et løft rigtig mange steder. Samtidig håber jeg på, at DBU, klubberne, lederne og trænerne begynder at tage sporten seriøst. De kunne jo passende starte med at deltage i debatten.

Michael fra Fodboldinspirator