fbpx

DBU A-træneropgave lavet af Michael Skjold Hansen

Izunna Uzochukwu (OB) afslutter under kampen i ALKA Superligaen mellem FC Helsingør og OB den 24. juli 2017 på Helsingør Stadion. Foto: Claus Birch

 

Forklaring

I det følgende vil du kunne læse min træneropgaver jeg har lavet på DBU A-trænerkursus. Jeg har valgt at skrive om emnet relationel færdigheder mellem målmanden og resten af holdet defensivt, da jeg mener det er et super spændende område at arbejde med i den daglige træning, samt det er et emne ikke mange (om nogen) har berørt før i disse opgaver. Opgaven er forsvaret mundtligt og bestået.

Indledning

Ordet ’relation’ betyder sammenhæng mellem to eller flere størrelser eller faktorer; måde hvorpå to eller flere størrelser forholder sig til hinanden.[1]

Ordet ’færdighed’ betyder tillært evne til at udføre noget praktisk eller intellektuelt.[2]

Relationel færdighed betyder i denne henseende, at flere størrelser eller faktorer – altså målmanden og en eller flere forsvarsspillere, forholder sig til hinanden i en given defensiv situation, efter at have tillært sig det under praktisk (på banen) eller intellektuelt (i mødelokalet) arbejde.

Jeg har valgt emnet ’relationelle færdigheder mellem målmanden og resten af holdet defensivt’, fordi jeg mener og tror, at hvis klubberne sætter fokus eller yderligere fokus på det i deres dagligdag via møder og ikke mindst deres træning på banen, kan forhindre nogle mål imod sig og derved opnå et bedre udgangspunkt for at hente point i kampene.

Jeg har valgt at kigge på Alka-Superligaen og nærmere bestemt tre hold med meget forskellige udgangspunkter og forventninger til det at spille i Superligaen. Holdene er listet som følger:

  • FC Helsingør, der er oprykker og har rækkens laveste budget.
  • FC Nordsjælland, der som sælgende klub ikke beholder sine bedste spillere. ”og med egenudviklede spillere, der en dag vil tage Superligaen med storm[3]
  • FC Midtjylland, der arbejder med Superligaens bredeste trup og har forventninger og ambitioner om at spille med om mesterskabet hvert år.

Mine bevæggrunde for at have valgt disse tre hold med så forskellige udgangspunkter er, at jeg for det første har en tilgang til klubberne og trænerne og derved nemmere kan komme til at spørge dem direkte i forhold til fokus og træning af relationelle færdigheder, derudover er valget også faldet på netop de tre klubber, da salg af spillere er en del af klubbernes set up og derved kan relationelle færdigheder være svære at opbygge via et langvarigt kendskab til hinanden, da klubberne regner med spillersalg og køb.

Derudover synes jeg som træner, at det er et spændende emne at arbejde med, da det involverer spillernes tanker, tilgang til fodbold og hvordan den enkelte spiller tænker. Kan vi samle tankerne, få idéerne og handlingerne hos spillerne ensrettet nok til at det gøre holdet bedre?

Hypotese:

Min hypotese er at minimum én af klubberne, FC Nordsjælland, tillægger relationelle færdigheder stor vægt i dagligdagen og arbejder systematisk med det under træningen. Jeg kan være mere usikker på om et hold, som FC Helsingør i et ikke fuldtidssetup (i skrivende stund), arbejder indgående med relationerne. Ikke desto mindre har flere af de defensive spillere og målmanden spillet sammen i en længere periode op igennem både 2. Division, 1. Division og Superligaen og det kunne afspejle interne relationelle færdigheder i kampene. På den baggrund forventer jeg at kunne se visse relationelle færdigheder i min analyse. FC Midtjylland er det hold, jeg har mindst føling med pga. mange forskellige parametre, men jeg har en forventning om, at de arbejder med relationelle færdigheder i nogen grad. Ikke mindst grundet deres træner Jess Thorup tilgang til spillet og baggrund som U-landstræner.

Hvis holdene som jeg forventer arbejder med Relationelle færdigheder i en større eller mindre grad – hvem er det så der varetager implementeringen af det? Jeg håber, at målmandstrænere er meget inde over træningsdelen, men jeg tænker, at det nok ikke forholder dig sådan på alle holdene, hvor cheftræneren er den bestemmende og i sidste ende tager ansvaret og beslutningen omkring implementering og træning af de relationelle færdigheder.

Jeg har en hypotese omkring holdenes måde at arbejde med implementeringen af relationelle færdigheder og den er, at meget af arbejdet sker ude på banen under den daglige træning i de opstillede øvelser.

Formål

Formålet med denne opgave er delt i et primært og sekundært formål. Det primære formål har til opgave at belyse, om holdene (FC Helsingør, FC Nordsjælland og FC Midtjylland) på øverste hylde i Danmark arbejder med relationelle færdigheder og i hvilket omfang. Det sekundære formål, er at udvikle mit eget hold gennem arbejdet med relationelle færdigheder ved at samle inspiration gennem de tre udvalgte Superliga klubbers arbejde med relationelle færdigheder og derved skabe et yderligere fokus på mit eget holds træning.

Emne

Superligaen er en udviklingsliga og holdene i Superligaen er derved også som udgangspunkt udviklingshold, hvilket betyder at klubberne må og skal sælge og købe spillere. De mange spillerskifte det fører med sig i klubberne, betyder at man kan have svært ved at finde den tid det tager at skabe relationer mellem spillerne, og derfor må relationerne opbygges gennem en ekstra indsats på banen.

Mit eget udgangspunkt i arbejdet med relationelle færdigheder stammer fra egen karriere som målmand, hvor træneren tillagde det stor værdi i træning og udvikling som hold. Efterfølgende har jeg set et utal af fodboldkampe på alle niveauer, hvor der kunne drages tvivl om arbejdet med spillernes relationer. En klassisk situation er afslutningen mellem forsvarsspillerens ben og derved lader målmanden, der ellers dækkede den anden side, sagesløs.

Frederik Møller (AGF) blokeres af Nicolas Mortensen (FC Helsingør) under kampen i ALKA Superligaen mellem FC Helsingør og AGF den 29. september 2017 på Helsingør Stadion. Foto: Claus Birch

Problemformulering

Hvor stort et fokus lægger Superligaklubberne på relationelle færdigheder i træningen?

  • Hvilke metoder og værktøjer benytter klubberne til at skabe relationer blandt spillerne?
  • Hvem står for træningen af relationelle færdigheder?
  • Hvordan gør holdene i forhold til de relationelle færdigheder i kampene?

 

 

 

Metode og afgrænsning

Jeg har valgt at kigge nærmere på tre Superligahold og deres arbejde med relationelle færdigheder i opgaven. De tre hold er FC Helsingør, FC Nordsjælland og FC Midtjylland. Disse tre hold er, som beskrevet tidligere, valgt ud fra deres forudsætning og både eksterne og interne forventninger til deres tilgang til Superligaen.

Jeg har valgt at analysere minimum fem kampe fra hvert hold i sæsonen 2017-2018, men samtidig vil jeg også kigge på og analysere alle de tre holds indkasserede mål i året 2017 for at se, om jeg kan se tendenser og aftaler i de tre holds forhold til at arbejde med relationelle aftaler. Kampene er set på både stadion, i tv og genset via programmet Instat.com

Jeg har koncentreret min kampanalyse på holdets første 3.del og opdelt den i zoner – se billede.

  • Zone 1, 2 og 4 er udelukkende indlægszoner – kaldet IZ
  • Zone 3 er både en afslutningszone og indlægszone – kaldet AIZ
  • Danger Zone er udelukkende en afslutningszone – kaldet DZ
  • Out Field er både en afslutningszone og indlægszone – kaldet OF og tidlige indlæg

Derudover har jeg udelukket kampenes minutter fra det 80’ minut og til slut, da træthed hos spilleren, jagten på et resultat, formationsændring og andet kan spille ind i holdenes normale aftaler. Til slut har jeg valgt ikke at koncentrere mig om holdenes relationelle færdigheder på defensive standardsituationer og den efterfølgende sekvens i spillet. Min forventning og erfaring fortæller mig, at de fleste klubber har de relationelle aftaler på plads i forhold til defensive standardsituationer.

Alle tre hold har forskellige aftaler og tendenser, som jeg observerer, men der er også ting som går igen hos de tre hold. Aftaler som jeg mener, jeg som træner kan bruge i mit virke i dagligdagen. Derfor prøver jeg så vidt muligt, at overføre Superligaholdenes tendenser til mit eget hold. Det kan være sig i at arbejde med at lukke vinkler ved indlæg og cut-backs, dække sider ved afslutninger osv.

Definitioner

Jeg har som beskrevet ovenover valgt at koncentrere mig om holdenes første 3. del og inddelt den i nogle zoner. Se billedet ovenover.

DZ – Dangerzone som er den zone foran målet, hvor konversationsraten er højst (antal mål pr. afslutninger).

IZ – Indlægszoner 1, 2 og 4 – Områder på banen, hvor holdene modtager flest indlæg imod sig.

AIZ – Afslutning/indlægszoner 3 – Område, hvor holdene både modtager afslutninger og indlæg imod sig

OF – Out Field – den resterende 3. del – Område, hvor holdene modtager langskud og tidligere indlæg fra.

Jeg har valgt at kigge efter tendenser og tydelige aftaler i forhold til at modtage indlæg fra de forskellige zoner på banen, samt at modtage afslutninger primært fra DZ og Zone 3, men også fra OF. Dette vil jeg komme nærmere ind på i holdenes egne underafsnit, hvor jeg også beskriver min opfattelse af alle de nøglesituationer, de har modtaget i de analyserede kampe.

Jeg vil i min analyse af FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC Helsingør kort analysere den enkelte kamp med lidt statistik og evt. en kort beskrivelse. Til sidst vil jeg sammenfatte tendenserne i de enkelte holds arbejde med relationelle færdigheder fra de opdelte zoner. Jeg vil sammenligne nøglesituationerne, om der er noget som går igen i disse situationer og se efter nye mønstre i de relationelle aftaler evt. ved spillerudskiftninger og formationsskifte på holdet.

Derudover har jeg udformet et spørgeskema til de tre holds trænerteams med fem spørgsmål henvendt til, hvordan de griber arbejdet med relationelle færdigheder an i dagligdagen, og hvilke metoder de tager i brug.

Til slut i hvert holds analyse vil jeg sammenfatte observationer, mine tanker og trænerteamets svar på spørgeskemaet.

Analysedelen

Få en analyse til jeres hold

FC MidtjyllandFCMidtjylland

Jeg har valgt at kigge nærmere på FC Midtjylland, da klubbens ambitioner er at spille med om mesterskaber, de spiller i Europa og de har skiftet målmand i sommerpausen. Alle tre parametre bygger op omkring min tese, at der er vigtigt at have de relationelle færdigheder på plads, men også om, at de som klub og hold ikke kan vente til at spillerne og målmanden har lært hinanden at kende så godt, at relationerne sidder i skabet.

Analyse af Brøndby IF vs FC Midtjylland 4-2-3-1

Det er første kamp i Superligasæsonen 2017-2018 og første kamp med Jesper Hansen på mål. Der er 30 nøglesituationer mod FCM i kampen der foregår på FCMs første tredjedel. Hvor de 11 af dem er indlæg (de røde prikker) 16 afslutninger (de hvide prikker), 3 mål af Brøndby (de sorte prikker). Målet til 4-0 er scoret efter det 80’ minut (fremgår ikke af illustrationen).

 

Relationelle færdigheder og en tydelighed omkring dem var meget svære at få øje på i denne kamp. Bedst illustreret ved målet til 1-0 passerer, hvor bolden passerer på tværs i det lille felt.  Dette kunne være en indikation af, at aftalerne ikke var på plads. Samtidig er der sekvenser i det defensive spil, som er blevet videreført fra sæsonen før, hvor det ikke var Jesper Hansen der stod. Dette illustreret ved at forsvarslinjen ved faldt til målfeltet ved indlægssituationer, hvor FCM var spillet bagom egen bagkæde.

Analyse af Arka Gdynia vs FC Midtjylland 4-2-3-1

En kamp hvor der er i alt 8 nøglesituationer inklusiv de 2 mål scoret i mod (indefor de 80 min).
Det første mål imod er et langskud, hvor aftalerne, omkring at dække vinkler, virker på plads.

Det andet mål i mod er på straffe. Det tredje mål i mod er efter det 80’ minut.

Aftaler og tydelighed i forhold til det at arbejde relationelt i defensiven virker til at være på samme tilfældige metoder. Det virker mere som om de arbejder ud fra forsvarets relationelle færdigheder end som et helt hold. Logisk nok når de har spillet flere kampe sammen, end de har med keeperen.

Analyse af FC Midtjylland 4-2-3-1 – Apollon Limassol

En kamp med 17 nøglesituationer, hvoraf 10 af dem var indlægssituationer
Målet til 1-1 sker efter en tilfældighed – ingen aftaler i spil ved dette mål.

Der er nogle tendenser i denne kamp omkring aftaler i forhold til Cut-backs og flade indlæg. Forsvarslinjen falder til målfeltet og cut-back områderne skal dækkes af 6’ere. Ved afslutninger i DZ virker det som om, at alle regler ophører, og man gør alt i sin magt for at undgå en afslutning imod mål.

Analyse af FCK og FCM 3-4-3

En kamp med 17 nøglesituationer, hvor de 9 af dem var indlægssituationer (røde prikker), to mål efter individuelle fejl (sorte prikker) og to mål efter standardsituationer (lille prikker). Kampen var første kamp med FCMs systemændring fra en normal 4-2-3-1 til en 3-4-3 – dette skabte grobund for fejl, som også blev lavet, men mere på det individuelle plan end på de relationelle færdigheder. Tendenser i deres arbejde med de relationelle færdigheder virker som de samme, som inden de skiftede system. Nu er der bare tre mand inden for målets bredde til at cleare bolde. De falder stadig til linjen på målfeltet, og cut-back afleveringer skal forsvares af 6’erne.

Analyse af AGF – FC Midtjylland 3-4-3

En kamp med 12 nøglesituationer, hvor af de 7 af dem var indlægssituationer (de røde prikker) men også en kamp, hvor AGF kun truede FCM relationelle aftaler på langskud og standardsituationer og dem kigger vi som bekendt ikke på i denne opgave.

Samlet analyse af FC Midtjyllands arbejde med relationelle færdigheder

Jeg har valgt at samle analysen udelukkende på baggrund af mine observationer i de fem beskrevet kampe, samt et par efterfølgende tv-kampe[1] og alle scorede mål (Superligaen) imod FCM i 2017. Dvs. jeg ikke har ventet på besvarelsen på det fremsendte spørgeskema til FCMs trænerteam.

FC Midtjylland skiftede formation undervejs i min analyse af dem, fra en 4-4-2 til en mere udpræget 3-4-3. Det er den formation de spiller nu og derfor også den jeg tager udgangspunkt i. FCM dækker udpræget zone i deres forsvarsspil. De holder, når forsvaret er i balance, næsten altid 2-3 stoppere mellem stængerne ved indlægssituationer og sørger for at der næsten altid er en 6’er i cutback-området. Første presspiller i modstandernes indlægsfase laver et moderat pres – det ser ud som om de er ok tilfredse med at modtage indlæg til de 2-3 stoppere plus modsatte wingback også kommer i feltets bagrum – der er ikke tale om en decideret sideforskydning som den velkendte hockeystav.

I kampe med mindre hovedstødstærke spillere dækker de udpræget zone, med fokus på område og medspiller før modspillerne. Dog ændrer situationen sig lidt ved kampe mod bl.a. AGF og FCK hvor modstanderen har en super header i boksen. Der skifter de til mand-mand orientering ved indlæg fra siderne.

Det virker som om FCM, ud fra de observerede tendenser, har nogle klare aftaler omkring de forskellige indlægssituationer, hvad enten de bliver slået fra Out field (altså tidligt), zone 1, 2, 4 eller om det er cut-backs fra zone 1 og DZ. Keeperen, bagkæden og evt. de resterende mænd i feltet – typisk 6’erne – kender sin rolle i forhold til ageren i feltet, hvad enten der kommer flade eller høje indlæg.

FCMs forsvarskæde mod dybt indlæg

FC Midtjyllands forsvarskæde mod et dybt indlæg

Indlæg fra zone 1, 2 og 4

Tendenserne hvad enten de spiller med 2 eller 3 midtstoppere er, at deres bagkæde falder ved indlæg fra zone 1, 2 og 4 til målfeltet. Keeperen skal være klar til at bryde bolde, der bliver spillet fladt igennem det lille felt. 6’er skal enten dække for cut-backs, hvis de er første presspiller, ellers skal de forsvare området omkring pletten. På billedet ser vi en situation, hvor det er en 6’er som er første presspiller, han dækker for afleveringen skråt bagud. Bagkæden med de to midtstoppere og backen er på linjen ved omkring målfeltet. Keeperen er frontal vendt mod bolden og klar til at bryde afleveringen, hvis den kommer fladt gennem det lille felt. Den anden 6’er er på vej ind til pletten for at dække område, hvis bolden alligevel bliver spillet fladt bagud.

Indlæg fra Out Field (tidlige indlæg)

Tendenser omkring tidlige indlæg er, at de to eller tre midstoppere dækker området indenfor målstolperne, mens de falder mellem pletten og målfeltet. Backen modsat boldside falder med ind på linjen, men dækker det bagerste rum. Keeper bliver tit i målfeltet. Virker som en klar relationel færdighed at forsvarsspillerne ved at boldene ved tidligere indlæg skal varetages af dem.

Afslutninger fra Danger Zone og Zone 3

Det virker som om at alle relationelle færdigheder ophører ved afslutninger fra DZ og Zone 3. Der bliver ikke dækket områder i målet ved disse afslutninger. Der bliver strukket sig langt, kastet sig ned på bedste ishockeymaner og blokeret med alt, hvad man han.

Afslutninger fra Out Field (Distancen)

Her kommer de relationelle færdigheder mere i spil. Første presspiller dækker gerne det område/side, hvor hans pres bliver sat ind fra, mens keeperen tager det andet område (I daglig tale kaldet forreste stolpe og bagerste stolpe)

FCM aftaler

FC Midtjyllands aftaler omkring afslutninger ude fra Out Field

Mine refleksioner omkring FC Midtjyllands arbejde med relationelle færdigheder

Jeg tænker, at når første presspiller åbner og lukker forskellige dele af feltet i mange af de sammenlignelige situationer, virker det ikke som om, de har en klar aftale omkring, hvor de gerne vil have indlægget slået –  bagom eller foran den første presspiller. Dette kan skyldes at FCM har skiftet keeper i sommer, og at holdet endnu er usikker på Jesper Hansens formåen i feltet. (Jesper Hansen er 8 cm lavere end FCMs tidligere målmand Mikkel Andersen.)

Jeg undrer mig over, at man kaster sig rundt i feltet for at undgå skud mod mål fra DZ. Gør det at keeperen skal reagere hurtigere? Og en spiller som flytter sig ind foran skuddet, risikerer både at dække for meget af keeperens udsyn og at bolden nemmere kan reflekteres og ændre retning mod mål. Når man nu ved at Jesper Hansen er lynhurtig i sine reaktioner, hvorfor så ikke give ham de bedste arbejdsvilkår og begynde at dække vinkler i stedet for skuddet?


FC HelsingørFC Helsingør

Jeg har valgt at analysere på FC Helsingør, da de på alle måde skiller sig ud fra resten af holdene i Superligaen. Klubbens egne ambitioner, deres set up og økonomiske formåen. Ydermere har holdet kun haft meget få udskiftninger i bagkæden og på målmandsposten i hele 2017, hvilket gør at de har haft lang tid til at arbejde med relationelle færdigheder, men de lader også tiden og kendskabet til hinandens færdigheder spille en stor rolle i relationsarbejdet.

Analyse af FC Helsingør 3-5-2 – OB

Første kamp i Superligaen for FC Helsingør. En kamp der giver 21 nøglesituationer mod FCH. Ud af de 21 situationer er der 7 afslutninger og 14 indlæg. Begge mål scoret fra DZ og efter ingen relationelle færdigheder.

0-1 målet sker efter at forsvarsspilleren dækker mål og ikke vinkel i forhold til keeperen.

0-2 målet sker efter første presspiller dækker mållinjen og åbner til cutback, og derved også åbner en større vinkel at afslutte fra.

Analyse af FC Helsingør 3-5-2 – FC Midtjylland

En kamp med mange dueller og ikke så mange nøglesituationer. 12 i alt, fordelt på 6 indlæg og 6 afslutninger.

FC Midtjyllands mål sker efter en manglende relationel færdighed. Forsvarsspilleren dækker mållinjen bag keeperen og ikke området, hvor returbolden falder ned i hans område.

Analyse af FC Helsingør 3-4-1-2 – Silkeborg

En kamp hvor alle Silkeborgs 4 mål blevet scoret fra DZ – to efter standardsituationer og et efter omstilling og et mål efter etableret angreb. Dette var en kamp, hvor FC Helsingørs arbejde med relationelle færdigheder blev udstillet. Det virkede slet ikke som om, at der var nogle defensive aftaler eller noget relationelt spillerne i mellem.

Analyse af FC Nordsjælland – FC Helsingør 3-4-1-2

En kamp med mange nøglesituationer, hvor FCH faktisk så ud som om, de havde rigtige mange gode relationelle færdigheder. Der er 14 nøglesituationer inklusiv det ene mål FCN Scorede. Et mål hvor ingen relationelle færdigheder kom i spil.

Analyse af Lyngby – FC Helsingør 3-4-1-2

En kamp hvor ikke meget fungerede for FC Helsingør – heller ikke de relationelle færdigheder.

Første mål er et selvmål, der i situationen op til, kunne være undgået, hvis keeperen havde brudt linjen og taget det flade indlæg, der løb på tværs i målfeltet.

Tredje mål er på straffespark, men situationen der fører op til straffesparkskendelsen, kunne være undgået, hvis ikke forsvarsspilleren havde lukket op for, at Lyngbys kantspiller kunne gå tilbage og ind i banen.

Samlet analyse af FC Helsingørs arbejde med relationelle færdigheder

Jeg har valgt at samle analysen udelukkende på baggrund af mine observationer i de fem beskrevet kampe, samt efter at have set et par efterfølgende tv-kampe (FCH-AGF og AaB-FCH) og alle scorede mål imod FCH i 2017 både i 1. Division og Superligaen. Jeg har desværre ikke modtager besvarelsen på det fremsendte spørgeskema til FCHs trænerteam og kan derfor ikke tage svarene med direkte ind i min samlede analyse. Jeg kan dog referere og sammendrage fra en telefonsamtale med FCHs cheftræner Christian Lønstrup.

Ud fra de observerede tendenser, kan jeg godt have min tvivl omkring FC Helsingørs relationelle færdigheder. Der er situationer, hvor første presspiller ved indlæg, hvad enten det er fra zone 1,2 og 4 eller om det er cut-backs fra zone 1 og DZ, afhænger af hvilken spiller, der er i pres. Det virker ikke altid som om, at der er plan for, hvem gør hvad af keeperen og resten af forsvaret.

Jeg har min observationer omkring forsvarsspillet hos FCH lagt mærke til at de spiller enten med 3 eller 4 i bagkæden. På det seneste har de ændret til en bagkæde med 4 spillere. Hvad enten de spiller med 3, 4 eller 5 i bagkæden praktiserer de zoneforsvar når de er i balance – Spillerne kan dog i visse tilfælde følge mand-mand, men det læser jeg som en overmatching på det individuelle plan.

Overgangen fra 4 til 3 i bagkæden har gjort at de spiller med stor sideforskydning i modstandernes indlægsfase – backen modsat boldsiden skubber ind i feltet så de spiller med 3 clearingsspiller. 6’er samler op i cutback-området. Backen i boldside laver et pres der skal stresse modstanderen, men som jeg ser der vil man godt acceptere høje indlæg tæt under mål, men hvor man derimod er sårbar mod flade indlæg og cutbacks

Forsvarsspillet ændrer lidt karakter i forhold til hvor tættere på modstanderne er på målet og specielt i dangerzone. Der skifter spillerne fokus fra zoneforsvar med fokus på rum, til en mere mand-mand orienteret praksis. ”der gælder det om at trykke på og lade modstanderen vide at her kommer man ikke let til scoring” Christian Lønstrup.

Skidt tendens FCH

FCHs flade forsvarslinje står godt til et indlæg mellem kæden og målmanden og derfor må presspilleren ikke åbne LB-kanten tilbage i banen.

Indlæg fra zone 1, 2 og 4

Analysen viser, at tendensen i FCHs forsvarsspil er, at undgå indlæg mellem målmanden og bagkæden. Første presspiller dækker mållinjen og åbner for indlæg skråt bagud eller indlæg på forsiden af bagkæden. Jo længere ind i zone 1 og DZ indlægsspilleren kommer, jo større chancer bliver der taget for at blokere indlægget, gerne med langstrakte ben og glidende tacklinger.

Jeg har i min analyse ikke observeret, at rummet foran bagkæden og feltet bliver samlet op af en 6’er eller anden spiller. Ligesom der heller ikke er en tydelig tendens omkring, hvad de tre centrale stoppere dækker ved disse indlæg.

Indlæg fra Out Field (tidlige indlæg)

Tendenser omkring tidlige indlæg er, at de to ud af de tre midtstoppere befinder sig i mellem målstolperne og gerne falder tæt ind under mål – nogle gange helt ind i målfeltet. Keeperen bliver gerne inde i målfeltet.

Afslutninger fra Danger Zone og Zone 3

Det virker som om, at alle relationelle færdigheder ophører ved afslutninger fra DZ. Forsvarsspillerne dækker for skuddet med kroppen og benene, og det virker ikke som om, der er nogle relationelle færdigheder her i modsætning til afslutninger fra zone 3, hvor der har været tendenser til klare relationelle færdigheder. Forsvarsspilleren dækker gerne det område i målet, hvor han sætter presset ind fra og keeperen tager derved det andet område.

Afslutninger fra Out Field (Distancen)

Ligesom ved afslutninger fra zone 3 virker det som om, at der er mere styr på de relationelle færdigheder ved afslutninger fra OF, men det er ikke alle spillere, der arbejder ud fra de færdigheder i deres pres på afslutteren. Igen her ser man også tendenser til, at man for enhver pris vil blokere skuddet og på den bekostning ikke tænker relationelt.

Mine refleksioner omkring FC Helsingørs arbejde med relationelle færdigheder

Når man ikke har alverdens tid på træningsbanen, og når spillerne kun er deltidsansatte, må det være svært at finde tid i årshjulet til at arbejde med relationelle færdigheder. Derfor kan det også se ud når man analysere FC Helsingørs kampe og mål i mod i 2017 at nogle af tingene er tilfældige og faktisk er relationer der er opstået ved et længerevarende kendskab til hinanden. Når jeg ser og analyserer deres kampe, kan jeg have svært ved at forstå, hvorfor man er så bange for indlæg på forsiden af bagkæden i feltet. FC Helsingør har en af Superligaens højeste målmænd, som er god i luftspillet. Dette burde de udnytte mere. Samtidig når det nu måske er deres strategi ikke at tillade indlæg på forsiden af bagkæden, skulle man arbejde mere med at få samlet rummet op ved Cut-backs og flade indlæg, f.eks. af en 6’er.

FC Helsingør modtager en del afslutninger fra DZ og deres arbejde med relationelle færdigheder lader en hel del tilbage at ønske. Den første presspiller omkring afslutteren vil for alt i verden undgå en afslutning mod mål, hvilket gør det svært af dække vinkler i målet, men også gør sig selv mere modtagelig for afslutninger mellem benene.


FC NordsjællandFC Nordsjælland

Jeg har valgt at analysere på FC Nordsjælland, da jeg tænker at de på alle måde skiller sig ud fra resten af holdene i Superligaen via deres systematiske og strukturerede arbejde med tingene og forhåbentlig også de relationelle færdigheder. Derudover er klubben kendt for at sælge profiler og erstatte dem med spillere fra egen ungdomsafdeling. Dette kan både være et plus, da ungdomsholdene træner og spiller på samme måde som førsteholdet, men også et minus da relationerne ikke kun kan opbygges via et længerevarende kendskab til hinandens spillestil.

Analyse af FC Nordsjælland 3-4-3 (3-5-2) – Brøndby

En kamp med 32 nøglesituationer – 18 afslutninger og 14 indlæg, hvor det virker som om FCN har klare aftaler i forhold til de relationelle færdigheder også selvom det første mål Brøndby scorer triller på tværs i målfeltet og udstiller at ikke alle relationelle færdigheder var på plads.

Analyse af FC Nordsjælland 3-4-3 (3-5-2) – AaB

En kamp med 17 nøglesituationer, hvor de 7 af dem er afslutninger og 10 indlæg mod FCNs mål. AaBs første mål bliver scoret på en afslutning mellem benene på en FCN forsvarer og derved virker det som om der ikke helt er styr på de relationelle aftaler.

Analyse af FC Nordsjælland 3-4-3 (3-5-2) – FCK

En kamp med meget få nøglesituationer, kun 13 i alt og ingen mål imod. En kamp hvor FCNs relationelle færdigheder virkede upåklageligt, og ud fra denne kamp virker det som om, det er noget de arbejder med i den daglige træning.

Analyse af Horsens – FC Nordsjælland 3-4-3 (3-5-2)

En kamp med få nøglesituationer. Kun 15 styks, hvor mange af dem inklusiv Horsens første mål kommer efter standardsituationer imod FCN. En kamp hvor de klassiske relationelle færdigheder kunne spottes, men som beskrevet tidligere, analyseres dette ikke.

Analyse af Silkeborg – FC Nordsjælland 3-4-3 (3-5-2)

En kamp med 20 nøglesituationer, hvor indlæg og afslutninger var ligeligt fordelt med 9 stk. hver. Et mål scoret efter en standardsituation og en på en omstilling, hvor de relationelle færdigheder ikke var på plads. Målet falder lige efter en indskiftning og omrokering i forsvaret – dette kunne være grunden til målet? Til denne kamp var FCN nødsaget til at skifte ud i bagkæden, hvilket gjorde at de relationelle færdigheder blev teste og sat på prøve. Jeg kan i min analyse af denne kamp, se FCNs strategi og måden de arbejder med relationelle færdigheder på ikke er tilfældigt. Tendenserne var de samme som i resten af de observerede kampe, uanset hvilke spillere der spiller.

Samlet analyse af FC Nordsjællands arbejde med relationelle færdigheder

Jeg har valgt at samle analysen udelukkende på baggrund af mine observationer i de fem beskrevet kampe, samt et par efterfølgende tv-kampe (FCH-AGF og AaB-FCH) og alle scorede mål imod FCN i 2017. Dvs. at jeg ikke har ventet på besvarelsen på det fremsendte spørgeskema til FCNs trænerteam.

Det som jeg observerer, FC Nordsjælland praktiserer i deres forsvarsspil, er zoneforsvar hvor spillerne orienterer sig i forhold til rummet foran sig (eller det rum de kan orientere sig ind i) derefter orientere de sig efter hinanden og efter modstanderne. Det virker ikke ud fra de kampe jeg har set, som om FCN dækker andet end zoneforsvar, hvor de koncentrer sig mere om rum og medspiller end om modstander og en evt. direkte markering. Der som regel altid pres på bolden ved indlægssituationer. Det virker som om FCN prøver at skabe situationer hvor det er dem som vælger modstandholdets indlægsstrategi ved at åbne op for indlæg og rum, hvor de er stærkt besat i feltet.

”første prioritet er pres på bolden – anden prioritet er rum” Flemming Pedersen

Indlæg fra zone 1, 2 og 4

Mine observationer viser en klar tendens i arbejdet med relationelle færdigheder ved modtagning af indlæg fra zone 1,2 og 4.

Ved indlæg fra zone 4 og halvt inde i zone 2 falder bagkæden til boldhøjde og efterfølgende et par meter mere, når indlægget er slået. FCN har ingen problemer med at stå højt og lade indlæggene komme mellem bagkæden og målmanden, som i øvrigt altid er klar til at bryde linjen og arbejde fremad. En tendens der også gør sig gældende ved indlæg fra zone 1 og DZ.

Ved indlæg fra zone 2 og 4 prøver FCN at holde to centrale forsvarsspiller indenfor målstolperne og lader midtstopperen i boldside lægge første pres på boldholder. Modsatte wingback dækker zone 3 og senere i forløbet zone 1.

Indlæg som kommer dybt fra zone 1 og DZ virker det også som om FCN har en klar strategi for. Første presspiller – gerne centerbacken i boldsiden –  åbner mållinjen og muligheden for indlæg langs den, og målmanden er klar til at bryde linjen. Skulle der mod forventning komme et cut-back er det 6’ernes opgave dække området.

Relationelle færdigheder

Gode tendenser i arbejdet med relationelle færdigheder hos FCN

Indlæg fra Out Field (tidlige indlæg)

Tendenser omkring tidlige indlæg er, at de to ud af de tre midtstoppere befinder sig i mellem målstolperne samtidig med de falder til en 8-10 meter fra mållinjen. Keeperen er altid klar til at gribe ind og arbejde fremad. Modsatte WB kommer sent retur i feltet og ender næsten altid med at dække zone 3.

Afslutninger fra Danger Zone og Zone 3

FC Nordsjælland er det hold med noget som minder om relationelle færdigheder ved afslutninger inde i DZ og Zone 3. Første presspiller på afslutteren kaster sig ikke bare hovedkulds ned i afslutningen – der er dog undtagelser, som fører til mål imod. Men tendenserne viser, at der er en tro på egne og andres evner i disse situationer. Dvs. at det ser ud som om, at der er arbejdet meget med de relationelle færdigheder.

Afslutninger fra Out Field (Distancen)

Ved afslutninger fra OF gælder de samme observationer som beskrevet ovenover ved afslutninger i DZ og Zone 3

Mine refleksioner omkring FC Nordsjællands arbejde med Relationelle færdigheder

FC Nordsjællands evne til at få de relationelle færdigheder i spil er, som jeg ser det, meget eminent. Det virker ikke som om, at der er overladt noget til tilfældighederne, men jeg har gennem observationerne set nogle tendenser til, at der er flere relationelle færdigheder blandt nogle af spillerne end andre.

Det er i de observerede kampe meget svært at se FC Nordsjælland i etableret forsvarsspil alt for længe gange. De har simpelthen bolden for meget, og mange af de andre hold spiller meget på omstillinger. Jeg har valgt kampe mod Brøndby og FCK, da jeg have en formodning om, at FCN skulle forsvare lidt mere i de kampe end andre. Faktisk var det kun mod Brøndby dette skete, og der vidste FCN, at ikke alle relationelle færdigheder er på plads.


Sammenfatning

Selvom holdene har forskellige indgangsvinkler til deres defensive taktik og selvom holdene nu i skrevne stund alle spiller med 3 centrale backs (FC Midtjylland har undervejs i analysen og opgaven ændret formation til at spille med 3 nede bagi), er formationerne ikke ens og mange af de tendenser holdene har i deres relationelle aftaler er som beskrevet ovenover heller ikke end. Der er dog tendenser og træk som minder meget om hinanden på de respektive hold. F.eks. har de alle en målmand der står højt i banen og spiller med som ekstra gardering. De forsvarer også alle med minimum to centrale indenfor målstolperne ved indlæg. Derudover svarer alle trænerteams i spørgeskemaet, at det bl.a. er målmandstræneren, der er inden over den daglige implementering i træningen.

Se hvad vi ellers kan tilbyde dig eller dit hold

Diskussion

Efter jeg har set og analyseret alle de kampe plus nogle flere, samt set alle mål scoret imod de tre hold i 2017 er jeg stadig overbevist, om at det er mere end bare en god idé at sætte fokus på relationelle færdigheder i dagligdagen. At gøre en ekstra indsats på banen og i planlægningen kan i dette tilfælde helt sikkert også betale sig. Jeg må også indrømme, at efter jeg har set svarene på spørgeskemaerne i forhold til i hvilket omfang og med hvilke værktøjer klubberne arbejder med de relationelle færdigheder, er jeg noget overrasket over de høje procenttal af mål i mod i 2017 (Har kigget på de 3 klubbers mål i mod i 2017 og subjektivt vurderet om det var en fejl i de relationelle færdigheder), der er lavet, hvor det kunne se ud som om, der ikke bliver sat så meget fokus på de relationelle aftaler. Det er kun FC Midtjylland der ligger under 30 procent. (FCMs høje måltal skyldes bl.a. deres deltagelse i Europa League).

Når holdene vælger at prioritere et emne som relationelle færdigheder og tage fat i det, bliver de som regel nød til at skrue ned for et andet emne. Dette er hele tiden balancekunsten for trænerteamet at finde ud af, hvad der er godt for sit hold at træne, og hvilke emner der kan undværes lige pt. Der er kun den givne tid til rådighed og da relationelle færdigheder kan være svære at måle på og se resultater af, kunne det betyde at trænerteams vælger det fra i dagligdagen og måske skubber det til perioder med mere tid mellem kampene – det kunne være i opstarten af en sæson eller i landskampspauserne.

Jeg beskrev i min hypotese at jeg forventede at FC Nordsjælland og lidt FC Midtjylland arbejdede struktureret med relationelle færdigheder. Ifølge deres besvarelse af spørgeskemaerne og mine observationer i analysedelen kan jeg se, at de to hold tillægger det stor vægt i den daglige træning, men også FC Helsingør har et fokus på arbejdet med relationelle færdigheder, dog i et lidt mindre grad end FCN og FCM.

I forhold til hvem som varetager træningen på de forskellige hold, er det ikke helt som jeg beskrev i min hypotese, det viser sig at på alle holdene er målmandstræneren meget inde den daglige træning. Dog på lidt forskellige måder og metoder, men det hænger også sammen med klubbens set-up, hvor det i FC Midtjylland og FC Helsingør kun er målmandstræner samt cheftræner, hvor i FC Nordsjælland, man besvare spørgsmålet således:

Spørgsmål 3: Hvilken del af trænertemaet står for træningen med relationelle færdigheder?

”Målmandstræner og forsvarstrænere samt cheftræner også involveret.

Målmandstræner er overordnet ansvarlig for den mere individuelle træning med én forsvarsspiller + keeper vs. én eller flere angribere” Flemming Pedersen – Tekniske direktør FC Nordsjælland

 

 

Konklusion

I forhold til kampanalyserne, spørgeskemaerne og egne erfaringer gjort gennem træning og kamp med mit eget hold, er der helt klart nogle tydelige ting i arbejdet med relationelle færdigheder, som jeg er blevet opmærksom på.

  • Holdenes opmærksomhed procentvis i årshjulet
  • Holdenes taktiske overvejelser ved f.eks. et målmandskifte
    • ”Som udgangspunkt nej, men der er jo altid et ´´MEN´´. Det er klart, at hvis det er noget, vi kan vinde noget ved, som eks. Her op til kampen mod Horsens. Der kommer vi til at arbejde med nogen andre aftaler en vi normalt gør”. Nikolai Pold – Målmandstræner hos FC Midtjylland
  • Holdenes tendenser i forhold til indlæg og afslutninger imod

Jeg er ydermere blevet klar over på hvilke metoder og værktøjer de bruger i klubberne og hvem som står for træningen af relationelle færdigheder, og hvordan de implementerer det i træningen, så det kan overføres til kampene. Jeg har i mine observationer set tydelige tendenser og aftaler i de beskrevne hold, hvilket overbeviser mig om at holdene lægger en stor indsats i deres tilgang til relationelle færdigheder.

Kritik

En relationel færdighed kan være svær at måle, der findes ikke nogen formel, man kan putte de forskellige sekvenser ind i, heller ikke selvom mange af de observerede sekvenser ligner hinanden i spillet f.eks. indlæg fra Zone 2 eller skud fra DZ. Jeg er nødt til at tage højde for hver enkelte spillers ageren i de forskellige situationer og subjektivt vurdere om, der kunne være gjort noget anderledes i forhold til den relationelle del.

Da jeg valgte at analysere holdene og deres arbejde med relationelle færdigheder før jeg kendte svarene på spørgeskemaet, kan man diskutere om alle mine observationer er relevante eller at min subjektive holdning skinner for meget igennem. Med hensyn til spørgeskemaerne kunne jeg have stillet andre spørgsmål og fået andre svar. Svar som måske havde givet en anden indgangsvinkel til holdenes arbejde med relationelle færdigheder.  Samtidig kunne jeg have været mere pågående i forhold til FC Helsingørs manglende besvarelse.

Jeg kunne også godt have brugt mere tid til holdenes træning og på den måde kigget efter tendenser og udvikling indenfor deres arbejde med relationelle færdigheder.

Christian Lønstrup

Perspektivering

Formationer, spillestile og tilgange til spillet ændrer sig hele tiden, der kommer nye trends i spillet, brugen af data vinder mere og mere indpas. Vi finder hele tiden på nye tiltag for at optimere spillet og brugen af spillernes relationelle færdigheder, tror jeg vil vinde mere og mere indpas hos de forskellige klubber og måske ikke kun på allerøverste hylde. Kan vi som trænere finde ud af hvilke styrker og svagheder vores spillere har individuelt og på den måde kombinere tingene så vores defensive udtryk bliver endnu stærkere, eller som Flemming Pedersen hos FC Nordsjælland siger det: ”Vi har altid overvejelser omkring spillernes indbyrdes relationer – også hvilken type keeper vi bruger, f.eks. hvis keeperen er god, men udpræget dårlig til at vurdere indadskruede indlæg – så er det klart, at vi vil forsøge at presse modstanderen til udadskruede indlæg”.

Jeg tror på, at hvis man skal stå stærkere relationelt, skal man ikke kun træne det på banen, men også bygge noget op udenfor banen. Dvs. at du ikke kun kender din medspillers styrker og svagheder på banen, men også hvordan han agerer udenfor banen. Det kunne jo være vi satte spillerne i pressede ukendte situationer – altså bragte dem ud af deres komfortzone, for på den måde at lære dem hinandens mentale tilstand at kende. Jo mere du ved om hinanden indbyrdes, jo større chance er der for at fungere relationelt godt sammen. Selvfølgelig skal det også trænes på banen, og det skal trænes igen og igen, da jeg selv oplever på mit hold og gennem min træning at det tager lang tid at implementere i holdet. Den tid skal du som træner være villig til at investere i og så må man, hvis man ikke har så meget tid som jeg på banen, gå på kompromis med andre ting.

Nu har jeg spurgt trænerteamsene, observeret og analyseret de tre hold og samlet fået et billede af, at de arbejder seriøst og målrettet med relationelle færdigheder, dog undrer det mig stadig med hensyn til de lidt høje procenttal i forhold til mål i mod i 2017, og derfor glæder jeg mig rigtig meget til de fremtidige kampe med disse hold på banen, for at se om jeg kan se nogle nye tendenser i spillet og forbedringerne i procenttallet – måske allerede i 2018?

Jeg ved i hvert fald, jeg vil investere i tiden på banen med mit hold og samtidig have et yderligere fokus på arbejdet med relationerne udenfor banen også. Målet er ikke at blive og gøre som i FC Nordsjælland, men synes bestemt de har mange spændende ting i gang i forhold til struktur og planlægning.

Perspektivering til egen træning

Jeg gennem arbejdet med opgaven og emnet ’ Relationelle færdigheder mellem målmanden og resten af holdet defensivt’ fået en masse ud af det, men vil alligevel prøve at lave en prioritetsliste over de tre ting som står mig mest klar ved denne form for emne i fodbolden og hvordan man kan træne og fremhæve den i hverdagen.

Prioritetsliste:

  1. Jeg har fundet ud af at det er enormt vigtigt, at have en klar og synlig plan for hvilke strategier man vil have i sit forsvarsspil. Dette skaber på kort sigt bedre forudsætning for at arbejde relationelt.
  2. Det er super vigtigt at klubberne og evt. mit eget hold, er klar over hvem som står for denne del af træningen og hvornår vi gør det
  3. At selvom klubberne bruger lang/meget tid på at arbejde med relationer indbyrdes spillerne imellem, ser jeg stadig store klassiske relations fejl i deres kampe – så enten skal der arbejdes og synliggøre endnu mere hvem, hvad og hvordan i klubberne eller også pynter de på ”resultatet” i spørgeskemaerne. Dvs. kan det overhovedet betale sig at bruge så meget tid på at relationelt når der stadig opstår disse fejl eller skal der arbejdes endnu mere??? Det er i hvert fald en tanke jeg vil tage med mig ind i min hverdag som træner i et ikke fuldtids setup.

 

Selvom jeg kan blive i tvivl omkring hvor meget og hvor omfattende det er at træne relationelt mellem målmanden og resten af holdet, vil jeg i min trænergerning gøre et forsøg på at synliggøre vores defensive aftaler på holdet og give dem et indblik i deres holdkammeraters styrker og svagheder. Dette vil vi gøre gennem målrettet træning, hvor øvelserne vil have fokus på numerisk ligestilling, overtal og undertal. (ikke så meget overtal i de viste øvelser) – Jeg vil i nogle af øvelserne kun arbejde med de defensive spiller og prøve at overmatche dem med de bedste offensive spiller på holdet. Fokus vil dog kun være på målmanden og de defensive spiller.

Jeg vil i samarbejde med målmandstræneren, målmanden og bagkædespillerne sætte nogle principper op i forhold til målmandens og de defensive spillers styrker. Dette vil jeg gøre for at fremme det relationelle arbejde og få og synliggøre styrkerne hos hver enkelte spiller.


Øvelsesvalget kunne se sådan her ud:

 1vs1 med keeper:

Øvelsen sættes i gang fra mållinjen af en forsvarsspiller, der efter en hård flad aflevering sætter et pres ind på angriber. (angriberne må ikke afslutte første gang)

Princippet er her at lukke angriberne ud af og på den måde gøre rednings- eller blokeringsmuligheden større. Forsvarsspillerne lukker det lange hjørne i målet, hvor han kommer fra og keeperen dækker det korte. Angriberne skal ikke kunne vende tilbage ind i banen – vi vil gerne at han afslutter fra spids vinkel.

Fokus på: Presset, kropsstilling, afstand til angriber, målmandens sideforflytning og evt. blokering.

2vs1 med keeper eller 3vs2 med keeperTræningsøvelse

Øvelsen sættes i gang fra mållinjen af en forsvarsspiller, der efter en aflevering til den ene angriber sætter et pres ind på angriberne.

Princippet er her at lukke den boldførende angriber ud af og på den måde gøre rednings- eller blokeringsmuligheden større. Dette gøres ved at skære banen, så en tværaflevering mellem angriberne bliver mindre sandsynlig. Sørg for at vælge side og lad den angriber gøre angrebet færdig.

Fokus: At komme hurtig op og skære banen (vælge side) komme tæt på boldførende angriber, få ham ud af, dække for skråaflevering

Progression. 2vs3 med keeper

Overtalsspil her vist som en 8vs5 med keeper

Øvelsen sættes i gang fra træner med en bold til forsvaret som står højt. Bolden skal cleares. Bliver bolden clearet dårligt spilles der videre på denne bold (ellers sættes en ny i gang fra træner til det angribende hold) Det angribende hold må kun til at starte med prøve at komme til indlæg.

Træningsøvelse 1

Princippet: At synliggøre for hver enkelt defensiv spiller, hvilke rum og aftaler der skal dækkes og overholdes i forhold til keepers styrke og de enkeltes defensive spillers styrke.

Fokus: At sætte pres på boldholder ved indlægssituationer med vores backs – Falde ind i feltet til de rigtige positioner. Holde begge centrale forsvarsspillere mellem stolperne. Holde øje med rum / zoner foran sig, 6’er i cutback området.

Køb et skræddersyet træningsprogram

Alle øvelserne er del øvelser og kan sættes ind i en træning, hvor metoden er Hel-Del-Hel eller som enkeltstående øvelser i en mere Del-Del-Hel metode.


Tusind tak til:

Trænere der har besvaret spørgeskemaet:

Nikolai Pold – Målmandstræner i FC Midtjylland

Flemming Pedersen – Teknisk Direktør i FC Nordsjælland

Christian Lønstrup – Cheftræner i FC Helsingør

Hjemmesider brugt i opgaven:

http://www.ordnet.dk

http://www.superliga.dk

https://new.instatscout.com

https://clausbirch.photoshelter.com/index

Også et kæmpe tak til min DBU-instruktør Jesper Pedersen

 

Opgaven afsluttes med nogle fine tendenser omkring relationelle færdigheder – er du i tvivl eller nysgerrig på noget er du altid velkommen til at kontakte mig på mail

Fin tendens FCH

Fin tendens FCM

FCM Tendens