fbpx

Individuel træning

Kært barn har mange navne. Som overskriften antyder er tidens trend at vi kalder det individuelt træning. Altså træning med fokus på individet.

I min optik skal det være leg. Legen med bolden, der bør være i fokus. Uanset hvad vi kalder det, er det hele med til at gøre den enkelt bedre. Dygtiggøre sig. Specialiserer sig.

Tidligere brugte børn og unge en væld at timer på boldbanen, i haven, i boldburet med bolden klistret til fødderne. Alene. Sammen med en kammerat eller “blot” med de andre som lige havde en time på banen med vennerne.

I den individuelle træning er der ofte koblet en træner med et alt kompetencer på, for på den måde at strukturer, fejlrette og motivere den enkelte modsat legen i gården, hvor der blot spilles bold.

Motivation og mål

Fra min bænk er der 2 parametre som er alt afgørende for den individuelle træning.

  • Motivationen hos den enkelte spiller
  • Målet med træningen

Motivationen og målet er ikke nødvendigvis der samme.

Nu til dags trænes der meget, rigtig meget i mange klubber. 10-årige kan være oppe og have 7-8 træningspas ugentligt plus kampe… og at der så alligevel er behov for individuelle træning kan undre.

Behovet for den yderligere specialisering er et andet emne som jeg også har en klar holdning til men motivationen hos den enkelt skal være til stede.

Om det er at dygtiggøre sig i enkelte elementer af spillet, at arbejde med nogle af de elementer som man ikke er så dygtig til eller at blive endnu bedre til det man allerede er rigtig dygtig til, er ikke så afgørende for mig, men den enkelte spilleres træng/lyst til at træne mere (og nogen gange også bedre) er alt afgørende.

Målet med træningen er ligeledes individuelt. Det kan være at rykke et hold/niveau op i klubben, det kan være at udfordre sig selv i højere grad end hvad, øjeblikkeligt kan gøre i sin klub men det kan også være træne mere end “de andre” og derved give sig selv endnu bedre forudsætninger “for at lykkes” på den lidt længere bane.

Mål og motivation kan godt, men bør i min optik, ikke stå alene. Når alt kommer til alt er motivationen altafgørende for at dygtiggøre/specialisere sig. Denne motivation kan komme mange steder fra og kan sagtens udvikle sig over tid men lysten og trangen, skal være til stede. Den indre motivation er, tror jeg, altafgørende men begynder meget ofte med en ydre motivation.

Fordele ved den individuelle træning

En af de helt store fordele ved den individuelle træning er, at det målbare udbytte hos den enkelte. Ofte er mærkbart set i forhold til en træningsuge i klubben. Alene antallet af boldberøringer på en intensiv individuel træningstime gør ofte at spillerne mærker en fremgang, tidligt i et forløb. Dertil vil der i forhold til motivationen være store plusser qua det at der er kontant og konstant feedback på ens aktioner. Fejlretningen er konstant. Gentagelsen er der prompte og ikke om 2 dage eller i næste uge, når temaet er på programmet igen.

Kunsten for os som arbejder med den individuelle træning er at gøre træningen sjov og derved motiverende. “Det sjove” i en holdtræning kan meget ofte være til at overse. Jeg har selv, som holdtræner, ofte svært ved at presse det sjove ind i ugeprogrammet og derved legen.

Af Philip Frikke – Hjemmesiden

Philip Frikke